Danhostel Fjerritslev Vandrerhjem har sin egen lejrskolemappe og har udviklet et specielt koncept til "IDRÆTSLEJRSKOLER". Der er kun 200 m til Han Herred Naturcenter, som har specialprogram for skoleelever. Af andre besøgsmuligheder er der Nordsømuseet, Skagen, Aalborg Zoo, Tivoli, Fårup Sommerland, Jesperhus blomsterpark ved Nykøbing. Bryggerimuseet i Fjerritslev, fiskerlejet Thorupstrand, Bunkerne i Hanstholm og ikke at forglemme fiskeriauktionen sammesteds samt fuglereservatet Vejlerne, cykelture i naturen med Bulbjerg, vandreklitter, lyngmøller, Vesterhavet og m.m. Vi tilbyder hjælp med kontakt til busselskaber, a-v midler, skolestue, booking af idrætsfaciliteter. Alt dette til Danmarks Vandrerhjems specialpris for lejrskoler. Lejrskoler bookes ma - fr og ikke i skolernes sommerferie. Vi har kun helpension og i særlige tilfælde halvpension. Vi hjæper gerne med at planlægge opholdet.
Til kursus, seminarer, workshops etc. er Fjerritslev vandrerhjem velegnet med sine 200 m til Fjerritslev by, 100 m til skov, 5 km til havet. Med mange fritidsfaciliteter er der rig mulighed for at slappe af i pauserne. I vore 3 møderum til 120, 40 og 12 personer råder vi over bl. a. cd-afspiller mini-desk TV og video tavle overhead og lærred flip-over whiteboard Der er mulighed for at låne kopimaskine, telefon,telefax og edb-maskine.
Danhostel Fjerritslev Vandrerhjem er specialister på idrætsområdet, da vandrerhjemmet er en del af idrætscentret Han Herred Fritidscenter. Vi råder over 2 idrætshaller, 1 svømmehal, 1 gymnastiksal, skydebaner, keglebane, 12 fodboldbaner, motionsrum. 1 km. fra Vandrerhjemmet er der en 18 hullers golfbane, 200 m fra vandrerhjemmet er der 4 tennisbaner. I idrætshallerne er der mulighed for håndbold, badminton, volleyball, basketball, tennisbane med professionelt underlag og bordtennis. I umiddelbar nærhed er der mulighed for bowling, ridning, fiskeri og windsurfing. Vandrerhjemmet råder over 3 kursuslokaler til henholdsvis 120, 40 og 12 personer. Størsteparten af vore gæster er idrætsfolk, og vi er vant til i samarbejde med idrætsfolkene at planlægge træningskampe, træningstider og indholdet af måltider. Vi har bl. a haft besøg af Flensburg Handewitt, Viking Stavanger, Viborg, Brøndby, Svensk Badminton Forbund, Frederiksværk Svømmeklub, Aalborg Svømmeklub, MK 31 svømning, Dansk Håndbold Forbund, U-16 landsholdet i fodbold, Dansk Orienterings Forbund, Dansk Arbejder Idræt og mange andre idrætsfolk fra Danmark, Norge og Sverige. Alt i alt mener vi, at netop på områderne træningslejre og idrætskurser er Fjerritslev vandrerhjem unikt.