![]() |
Søg og book vandrerhjem |
Ofte stillede spørgsmål
Tilmeld nyhedsbrev
- og få masser af gode tilbudSkriv din e-mail herunder:
Bestil gratis katalog
- med alle 96 vandrerhjemKlassifikation
Alle Danhostel-vandrerhjem er officielt klassificerede med et stjernesystem, hvor der maksimalt kan gives 5 stjerner. Klassifikationen foretages ud fra i alt 32 forskellige kriterier, der hovedsageligt drejer sig om bygninger, værelser, fællesarealer, indretning og grundlæggende servicetilbud - altså "objektive" ting, som kan måles og vejes.
Dette betyder til gengæld også, at stjernetildelingen ikke tager hensyn til "subjektive" områder som atmosfære, idyllisk beliggenhed og andre herlighedsværdier. Der kan altså være lige så rart og hyggeligt på et 1-stjernet vandrerhjem som på et 5-stjernet, og uanset hvilket vandrerhjem, du vælger, vil du få et godt ophold.
Alle vore vandrerhjem har familieværelser, og på flere af disse er der eget bad og toilet. Så godt som alle vandrerhjem er udstyret med standardsenge af en god kvalitet, og du er derfor sikret en god nats søvn, lige meget hvor du overnatter.
Det er for omfattende at omtale alle detaljerne i de 32 klassifikationskriterier, så i stedet gives i det følgende en kort introduktion til de fem forskellige stjerne-kategorier.
1 stjerne tildeles vandrerhjem, som opfylder minimumskravene, bl.a. inden for information til gæsten, reception, badefaciliteter, værelser, opholdsrum, gæstekøkken, bespisning, rengøring, uddannelse af personale m.m.
2 stjernede vandrerhjem tilbyder ud over minimumskravene bagageopbevaringsmuligheder og særskilt opbevaring af personlige værdigenstande. I receptionen findes der en kiosk. Værelserne er udstyrede med bord, stole og spejl. Og der er gode fællesrum. Der kan tilberedes kaffe/te i gæstekøkkenet.
3 stjernede vandrerhjem har bedre informationsmuligheder i receptionen. Der kan ofte være et mindre antal værelser med eget bad og toilet. Men hovedparten af værelserne har fælles bade- og toiletfaciliteter, som er udstyrede med hylder, knager og spejle. Gæstekøkkenet har ovn eller mikrobølgeovn. Der findes separat tv-stue. Cykler kan parkeres i overdækket cykelskur. Der er mulighed for at få tørret tøj. Ud over morgenmad er det muligt at bestille frokostpakke og/eller aftensmad. Trestjernede vandrerhjem opfylder naturligvis også kravene til 1 og 2 stjerner.
4 stjerner gives til vandrerhjem, hvor minimum 75% af værelserne har eget bad og toilet. I enkelte tilfælde kan to værelser dog dele bad og toilet. Der findes både vaskemaskine og tørretumbler. Der vil være gode faciliteter til parkering af såvel cykler som biler. For at få 4 stjerner skal vandrerhjemmet tillige opfylde kravene til 3 stjerner.
5 stjerner kan du finde på vandrerhjem, hvor alle værelserne har eget bad og toilet. Ud over alle ovennævnte faciliteter er der desuden opholdsrum, som er indrettet til legerum/familieaktiviteter, og der er legeplads på vandrerhjemmets grund. Gæstekøkkenet vil være udstyret med både ovn og mikrobølgeovn. Der forefindes cykelværktøj og lappegrej. Der er mulighed for at købe varme og kolde drikke hele døgnet. Betalingen modtages også med minimum to forskellige internationale betalingskort.
Se de fulde klassifikationskrav her (PDF)







