![]() |
Søg og book vandrerhjem |
Ofte stillede spørgsmål
Tilmeld nyhedsbrev
- og få masser af gode tilbudSkriv din e-mail herunder:
Bestil gratis katalog
- med alle 95 vandrerhjemDanhostel-rabatkort
Vandrerhjemskort til danskere
Det danske vandrerhjemskort - Danhostel-rabatkort - er et fordelskort, da du med kortet i hånden sparer 35 kr. pr. nat, når du overnatter på et dansk vandrerhjem. Kortet koster 70 kr. og er gyldigt i 12 måneder fra udstedelse, og ved blot to overnatninger inden for et år er kortet dermed tjent hjem.
I Danmark er det påkrævet, at alle personer på 18 år eller derover skal have eget vandrerhjemskort eller alternativt købe gæstekort – se nedenfor. Børn på 14 år eller derover, som rejser alene, skal også have eget vandrerhjemskort.
Det danske vandrerhjemskort er også gyldigt til overnatning i udlandet på alle vandrerhjem, som er med i det internationale samarbejde ’Hostelling International’ (HI). Rabatten på overnatning i udlandet varierer fra land til land. Vær opmærksom på, at nogle lande kræver, at børn under 18 år har eget vandrerhjemskort – eks. Sverige, England og Tyskland. I sådanne tilfælde udstedes gratis børnekort, som kan medbringes til udlandet.
Gæstekort
Ønsker du ikke at købe et vandrerhjemskort, er du stadig meget velkommen på alle Danhostels vandrerhjem. I stedet betaler du blot et gæstegebyr på 35 kr. pr. person pr. nat. Skal du overnatte på vandrerhjem mere end to nætter inden for 12 måneder, kan det dog bedre betale sig at købe et vandrerhjemskort til 70 kr. – se ovenfor.
Gæstegebyret skal kun betales af personer på 18 år eller derover, eller af børn på 14 år eller derover, som rejser alene.
Vandrerhjemskort til grupper
For at kunne rejse som gruppe på de danske vandrerhjem, skal I være mindst 10 personer (gælder ikke familier). Når I rejser som gruppe er der i Danmark kun krav om, at gruppelederen har et gyldigt vandrerhjemskort til 70 kr. Resten af gruppen kan rejse på et gruppekort, som udstedes gratis.
Ved grupperejser i udlandet anbefaler vi, at man checker direkte med vandrerhjemmet, hvilke krav der stilles til vandrerhjemskort for grupper i det pågældende land.
Vandrerhjemskort til udlændinge
Udlændinge, som ikke har købt et vandrerhjemskort hos deres eget hjemlands organisation, kan i Danmark købe et internationalt vandrerhjemskort. Det internationale vandrerhjemskort koster 160 kr. og er gyldigt 12 måneder fra udstedelse.
Ønsker man som udlænding ikke at købe et vandrerhjemskort, kan der i stedet betales et gæstegebyr på 35 kr. pr. person pr. nat.
Rabataftaler
Udover at det danske vandrerhjemskort giver en besparelse på 35 kr. pr. nat på de danske vandrerhjem, så er der også til kortet knyttet nogle forskellige rabataftaler. Rabataftalerne har Danhostel Danmarks Vandrerhjem indgået med attraktioner, seværdigheder, museer osv. rundt omkring i Danmark. Du kan finde listen med de aktuelle rabataftaler for 2010 her på siden i menuen ’Om Danhostel’ under punktet ’Rabataftaler 2010’.
Hvor kan jeg købe mit vandrerhjemskort?
Det danske vandrerhjemskort sælges på alle Danhostels 96 vandrerhjem og hos Danhostel Danmarks Vandrerhjem. Rejser du i Danmark, kan du altid købe dit vandrerhjemskort på det første vandrerhjem, du ankommer til – det er ikke nødvendigt at have købt kortet i forvejen.
Gæstekortet sælges på Danhostels vandrerhjem ved ankomsten – dette kan ikke købes i forvejen.
Det internationale vandrerhjemskort til udlændinge kan købes på Danhostels vandrerhjem ved ankomsten eller hos Danhostel Danmarks Vandrerhjem.




