![]() |
Søg og book vandrerhjem |
Ofte stillede spørgsmål
Tilmeld nyhedsbrev
- og få masser af gode tilbudSkriv din e-mail herunder:
Bestil gratis katalog
- med alle 96 vandrerhjemForplejning
Morgenmad
Alle Danhostels 96 vandrerhjem serverer en sund og lækker morgenmad. Der er fra Danhostels side fastsat en minimumsstandard for morgenmaden, der som minimum består af flere forskellige slags brød, smør, surmælksprodukter, cornflakes, havregryn, müesli, ost, marmelade, honning, pålæg, mælk, juice, kaffe og te. Morgenmaden serveres som buffet og skal på de fleste vandrerhjem forudbestilles senest aftenen før.
Prisen for morgenmad ligger i 2008 på 45-65 kr. pr. person – mange vandrerhjem har dog specielle morgenmadstilbud for familier. Børn under 12 år kan desuden få morgen- og aftensmad som børneportioner til halv pris (gælder dog ikke ved grupper).
Aftensmad
Nogle vandrerhjem serverer også aftensmad. Du kan her på siden under de enkelte vandrerhjems egen præsentation se, om vandrerhjemmet tilbyder andre måltider end morgenmaden. Hvis vandrerhjemmet serverer aftensmad, skal du være opmærksom på, at den serveres på et bestemt tidspunkt og som regel skal bestilles senest samme dags formiddag. I nogle tilfælde skal der være tilmeldt et minimumsantal gæster til aftensmaden for at den serveres. Danhostel-vandrerhjem, der ikke serverer aftensmad, henviser gerne til en god restaurant i nærheden, hvor du kan spise til rimelige priser.







